via EkstraBladet Rabatkoder

Island – Kroatien betting tips og optakt

26. juni 2018 20:00 Rostov Arena
Island V Kroatien
TUUTTT
Sidste 6 kampe
VVVTVT
Udgivet d. Sidst opdateret 27. august 2018 @ 10:34

Island - Kroatien optakt og gratis betting tips

Rostov Arena: Kapacitet 45,000

I gruppe D er der Grand Finale hvor alle hold har muligheden for at komme videre.

Kroatien er allerede sikre på at vinde gruppen efter 3-0 over Argentina. Der er med andre ord “kun” æren at spille for og det kan meget vel få en stor betydelse for kampens forløb. Der er nemlig fire kroatiske spillere der har fået gult kort og derfor vil misse 1/8-dels finalen hvis de får et mere. Og det er vel at mærke spillere Kroatien nødigt vil undvære, Rakitic, Mandzukic, Rebic og Vrsaljko. Desuden er Brozovic ude af denne kamp idet han allerede har samlet to gule kort sammen.

Det store spørgsmål er nu om træner Zlatko Dalic vælger helt at spare nogle af sine profiler.

Efter det umiddelbart imponerende point imod Argentina kom Island ned på jorden igen med nederlaget til Nigeria. Island havde tisyneladende godt styr på Nigeria I første halveg, men efter pausen satte afrikanerne tempoet op og kom længere frem på banen. Efter bare 10 minutter scorede Musa et perlemål og dermed var det op til Island at at skabe kampen. Det magtede de ganske enkelt ikke og så kunne Musa lukke kampenmed sin anden scoring.

Selv ikke med lidt hjælp fra det meget omdiskuterede VAR system var der en vej tilbage for islændingene. Gylfi Sigurdsson bankede nemlig et straffespark over mål. For Island er der kun en ting der tæller i denne kamp og det er sejr. Samtidig skal Argentina slå Nigeria, men ikke med større cifre end Island måtte vinde med. Der er altså en del der skal flaske sig før Island når 1/8 finalen.

Vores tip

Vores tip til dette opgør bliver uafgjort. Umiddelbart har Island en lille fordel inden kampen, men selv om Kroatien vil spille mere afdæmpet eller måske spare nogle nøglespillere, så vil de ikke tabe. Det er de ganske enkelt for ærekære til. Island bliver nødt til at komme frem på banen og det er ikke deres force. Jokeren i spillet er stillingen i kampen imellem Argentina og Nigeria. Går den imod Island vil de nok miste humøret en del og Kroatien vil være tilfredse med at køre en stille og rolig 0-0 hjem.

Seneste indbyrdes kampe

Island og Kroatien havde fornøjelsen af hinandens selskab i kvalifikationen. Det resulterede i to hjemmesejre efter et par hårde opgør med rødt kort til begge hold. Måske ikke helt uventet da begge mandskaber spiller meget på fysikken og ikke er kendt for at holde igen i tacklingerne.

De to nationer har mødt hinanden seks gange tidligere og her står Kroatien klart bedst med fire sejre, en uafgjort og blot et nederlag, i den seneste kamp på Island. En samlet målscore på 11-2 er ganske imponerende. Der er dog tendens til mere lige opgør i den senere tid i takt med Islands større succes.

Island nyheder

De islandske spillere har fået besøg af koner og kærester inden kampen mod Nigeria. Landstræner Heimir Hallgrimsson bekræfter, at der ikke er forbud mod intimt samvær. Om det var grunden til den sløje indsats og nederlaget til Nigeria skal være usagt, men måske Hallgrimsson skal overveje et forbud inden mødet med Kroatien.

Kroatien nyheder

Det kroatiske hold er ved at opbygge en fantastisk opbakning fra deres altid meget pasionerede fans. Selv Luka Modric der ellers var kommet i kraftig modvind, i forbindelse med en bestikkelsesanklage han ikke ville vidne i, har nærmest gudestatus lige nu.

Reklame

Island - Kroatien odds og spilforslag