via EkstraBladet Rabatkoder

AGF – FC Nordsjælland | Optakt og betting tips

22. juli 2018 16:00 Ceres Park
AGF V FC Nordsjælland
UVVVUU
Sidste 6 kampe
UVUVVT
Udgivet d. Sidst opdateret 16. august 2018 @ 15:47

Optakt og gratis betting tips

AGF tager imod FC Nordsjælland hjemme på Ceres Park søndag d. 22. juli kl. 16.00. Begge hold fik et point i sæsonåbneren, men det var med hver deres humør, de kom i hus.

For AGF var det ene point ude mod Midtjylland ikke forventet, og de kan nok takke deres målmand for at klare straffesparket fra Jakob Poulsen.

Nordsjælland havde godt fat i Esbjerg hjemme før pausen, men en skade til Mathias Jensen var mere end holdet kunne undvære og Esbjerg fik udlignet i anden halvleg.

AGF ser meget bedre ud her ved starten af sæsonen end de gjorde i sidste sæson. Inden vi nu skruer forventningerne for højt op, som der jo er tradition for i smilets by, så vil de næppe vinde metal, men de kunne sagtens snuppe en plads blandt de øverste 6 i denne sæson. I den første kamp var Amini og Sana ikke med. Hvis de bliver klar til denne kamp ser det bedre ud.

Bror Blume markerede sig flot i den første kamp med Jakob Ankersen og Jovanovic med en solid indsats. Jakob Ankersen kommer altid frem til gode afslutninger og de har virkelig kvalitet og snert. Målmanden er jo altid en helt, når han nupper et straffespark, men Jovanovic virker meget rolig i sine indgreb og kan få hele pulsen ned på forsvaret i de hektiske situationer. Lad os se om AGF ikke kommer ud i en mere offensiv udgave båret frem af deres hjemmepublikum.

Nordsjælland gjorde god figur i første halvleg mod Esbjerg, men dels en skade til Mathias Jensen og en mere målrettet indsats fra Esbjerg gjorde de måtte nøjes med det ene point her i åbningen. Kasper Hjulmand må hjem og tænke over, hvad der skal til for at få hul på AGF. I mine øjne er AGF tvunget til at være lidt mere offensive på hjemmebane og her ligger der en del muligheder for at slå kontra og komme til afslutninger.

Det koster som regel at skulle ud i Europa for de danske hold, hvilket vi igen måtte sande her med Nordsjælland. Uagtet af Cliftonville ikke er en skræmmende modstander, så viser det sig bare at være svært med fokus på en lang superligasæson, sammen med drømmen om at komme langt i Europa lever.

I sidste sæson blev AGF rundbarberet hjemme i Århus, men denne gang forventer jeg et mere lige opgør, dog med et lille plus til Nordsjælland. Det skal nok blive god underholdning.

Vores tip

Da AGF vil blive tvunget til at spille mere offensivt her hjemme på Ceres Park, så vil jeg sagtens kunne se Nordsjælland udnytte det til hurtige omstillinger med den trup de råder over. Det vil nok ikke blive med samme store cifre som sidste gang, men jeg tror på en smal udesejr 0-1 eller 1-2. FC Nordsjælland vinder giver fine odds 2,80, som jeg vil mene er godt betalt på sjællænderne.

Seneste indbyrdes kampe

De seneste møder fordeler sig således:
AGF: 3
Uafgjort: 2
FC Nordsjælland: 5

Seneste møde i Århus endte 1-4. Så galt håber AGF ikke det går denne gang.

AGF team nyheder

Mustafa Amini knæskade – træner med igen.
Kasper Lunding Jakobsen ukendt.

FC Nordsjælland team nyheder

Mathias Jensen – ude en måneds tid.
Patrick Da Silva knæskade – ukendt varighed.

Reklame

AGF - FCN odds og spilforslag